23948sdkhjf

Bravida styrker positionen i Nordjylland

Med overtagelsen af aktiviteterne i Møller Christensen A/S styrker den tekniske installationsvirksomhed, Bravida Danmark, sin position som en vigtig spiller på VVS-området i Nordjylland.
I det nordjyske område ses en positiv erhvervsudvikling, og udover Aalborg ses gode muligheder i Vendsyssel området med udgangspunkt i Hjørring og Frederikshavn kommuner og den tilknyttede fiskeindustri som en væsentlig lokal drivkraft. Det skriver Bravida i en pressemeddelelse.

De sidste år har Bravida Danmarks afdeling i Aalborg arbejdet målrettet på at styrke organisationen for at blive endnu bedre til at servicere det lokale, nordjyske marked.

Læs også: Bravida vokser på bundlinjen

Derfor har Bravida Danmark netop styrket VVS og ventilations-området ved at overtage aktiviteterne i Møller Christensen A/S, der beskæftiger cirka 22 medarbejdere i afdelingerne Sindal, Hirtshals og Skagen.

100 medarbejdere i Nordjylland
- Vi overtager en virksomhed med et stærkt lokalt omdømme, hvor god håndværkspraksis og kundepleje er i fokus. Jeg forventer derfor, at vi i kombination med Bravidas egne kompetencer og lokale størrelse kan skabe nogle effektive synergier på VVS, ventilations- og el-markedet, siger Johnny Hey, der er Bravida Danmarks Regionsdirektør i Nord- og Midtjylland.

Møller Christensens aktiviteter omfatter service- og installationsopgaver inden for blandt andet VVS og ventilations-arbejde. Kunderne tæller blandt andet boligforeninger, kommuner og større hovedentreprenører. Fx arbejder virksomheden i øjeblikket med projekter for Boligforeningen AB i Hjørring og for HP Byg, der opfører to Sundhedshuse i Sæby og Brønderslev.

Møller Christensens aktiviteter vil fremover blive kørt som en selvstændig afdeling under Aalborg kontoret, der indtil videre fortsætter under det nuværende navn og på de eksisterende adresser med den tidligere ejer, Per Møller Christensen som afdelingsleder. Den anden ejer, Ole Møller Christensen, vil fortsætte som projektchef med ansvar for salg og projektgennemførsel.

Efter overtagelsen vil Bravida Danmark i Nordjylland beskæftige cirka 100 medarbejdere. I Nord- og Midtjylland beskæftiges i alt cirka 500 medarbejdere, der arbejder med nyinstallationer, renoveringer og fast vedligeholdsarbejder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094