Priskrigen raser blandt de største entreprenører
Selv om både efterspørgsel og indtjening steg i det seneste regnskabsår, er der fortsat krig på prisen blandt landets største entreprenørvirksomheder.
Udviklingen i branchens samlede resultat præges af to markante MT Højgaard-underskud i 2011 og 2012. Renset for MT Højgaards påvirkning har de otte resterende entreprenører med svingende overskud forbedret bundlinjen gradvist siden 2010.
Læs mere: Dødskamp afblæst - Entreprenørerne tjener atter penge
- Jeg havde da håbet, at en stigende efterspørgsel ville få priserne til at stige, men det er ikke sket. Faktisk er konkurrencen blevet hårdere det sidste års tid, selv om der er forholdsvis stor aktivitet. Kapaciteten var formentlig på plads allerede inden, efterspørgslen steg, så den er bare fulgt med op. Når politikerne planerer anlægsprojekter, er der jo en vis planlægningstid, som har gjort det muligt for mange virksomheder at sætte penge af og investere ud far en forventning om, at aktiviteten vil stige, siger Hans Christian Munck, der er adm. direktør i Munck Gruppen, som han selv grundlagde i 1988.
Udover Munck Gruppen A/S består det analyserede segment af: A. Enggaard Holding A/S, Arkil Holding A/S, Enemærke & Petersen A/S, Hoffmann A/S, KPC Holding A/S, MT Højgaards moderselskab, NCC Construction A/S, Per Aarsleff A/S.
Fakta: Største overskud i siden 2009
Af Casper Bæhr
Landets ni største entreprenører tjente tilsammen 603 mio. kr. efter skat i seneste regnskabsperiode, som opgøres til enten 2013 eller 2012/13. Det er en fremgang på 624 mio. kr. i forhold til året før, hvor et kæmpemæssigt underskud på 515 mio. kr. hos MT Højgaards moderselskab trak branchens samlede bundlinje i rødt med et underskud på godt 20 mio. kr.
Det er samtidig det bedste samlede resultat for de ni entreprenører siden 2009, hvor branchen tjente 757 mio. kr.
Renset for effekten af MT Højgaard tjente de resterende otte entreprenører 594 mio. kr. i det seneste regnskabsår. Det er en forbedring på 20 procent i forhold til året før. Fremgang på bundlinjen hos alle aktører på nær Munck Gruppen vidner om, at den lektion i lønsomhed, som finanskrisen har givet entreprenørerne, betaler sig.
Branchens overskudsgrader i 2013 vidner dog også om, at der fortsat er plads til forbedringer, trods den pæne fremgang på bundlinjen.
Den samlede branche har – renset for MT Højgaard – forbedret sin indtjening gradvist siden 2010, og kun Enemærke & Petersen har forværret sit resultat efter skat hvert år i perioden 2010-2012. Arkil, NCC Construction og Aarsleff har derimod forbedret deres respektive nettoresultater hvert år i perioden 2011-2013.
Kun A. Enggaard og MT Højgaard tjente færre penge efter skat i 2013, end de gjorde i mareridtsåret 2010, hvor MT Højgaard samt Hoffmann med en marginal stigning var ene om at forbedre bundlinjen.
Fortsat benhård konkurrence
Af Casper Bæhr
Landets ni største entreprenører tjente tilsammen 603 mio. kr. efter skat i seneste regnskabsperiode, som opgøres til enten 2013 eller 2012/13. Det er en fremgang på 624 mio. kr. i forhold til året før, hvor et kæmpemæssigt underskud på 515 mio. kr. hos MT Højgaards moderselskab trak branchens samlede bundlinje i rødt med et underskud på godt 20 mio. kr.
Det er samtidig det bedste samlede resultat for de ni entreprenører siden 2009, hvor branchen tjente 757 mio. kr.
Renset for effekten af MT Højgaard tjente de resterende otte entreprenører 594 mio. kr. i det seneste regnskabsår. Det er en forbedring på 20 procent i forhold til året før. Fremgang på bundlinjen hos alle aktører på nær Munck Gruppen vidner om, at den lektion i lønsomhed, som finanskrisen har givet entreprenørerne, betaler sig.
Branchens overskudsgrader i 2013 vidner dog også om, at der fortsat er plads til forbedringer, trods den pæne fremgang på bundlinjen.
Den samlede branche har – renset for MT Højgaard – forbedret sin indtjening gradvist siden 2010, og kun Enemærke & Petersen har forværret sit resultat efter skat hvert år i perioden 2010-2012. Arkil, NCC Construction og Aarsleff har derimod forbedret deres respektive nettoresultater hvert år i perioden 2011-2013.
Kun A. Enggaard og MT Højgaard tjente færre penge efter skat i 2013, end de gjorde i mareridtsåret 2010, hvor MT Højgaard samt Hoffmann med en marginal stigning var ene om at forbedre bundlinjen.
Heller ikke hos Enemærke & Petersen er man parat til at kaste boksehandskerne for at sidde tilbagelænet og se pengene trille ind på bundlinjen.
- Vi anser resultater i 2013 som tilfredsstillende i forhold til barske markedsvilkår, der fortsat eksisterer. Men vi forventer også et bedre resultat i 2014. Vi er på vej tilbage mod en højere indtjening, krisen ved at slippe sit tag i branchen, men der er fortsat benhård konkurrence. Det skal man ikke tage fejl af, siger adm. direktør Svend R. Hartmann.
Teoretisk set burde sidste års konkurs hos E. Pihl & Søn efterlade et større kagestykke, som de tilbageværende entreprenører kunne dele. Udviklingen har dog sideløbende været den, at entreprenørerne bliver stadig bedre til at fokusere på egne styrker og mulig indtjening, når de afgiver tilbud, hvorfor det samtidig er blevet mere almindeligt at vælge flere opgaver helt fra.
- Entreprenører kan godt lide at konkurrere. Men hvis man ikke træder varsomt, risikerer man at få nogle ordentlige bank. Hvis man skal have lønsom vækst, skal man gøre det i et tempo, hvor man stadig kan udvikle sin forretning. Vi skal ikke tilbage til tiden før finanskrisen, hvor folk i branchen var for friske. Det skal være muligt at tjene penge nok til, at man også kan udvikle forretningen løbende, siger Klaus Kaae, der er adm. direktør i NCC Construction Danmark.
Han peger på, at NCC Construction Danmark var en af de få store entreprenører, som oplevede vækst på overskudsgraden i både 2011 og 2012, hvor branchen ellers som helhed havde svært ved at tjene penge.
- Da boligboblen sprang i 2007, havde vi mere end halvdelen af vores omsætning i boliger. Vi blev derfor tvunget til at bremse hårdt op og trappe voldsomt ned i ressourceforbrug ved at tilpasse virksomheden til de nye realiteter. Vi gik fra cirka 1.000 ansatte funktionærer i 2007 til det halve i 2009, og så kom finanskrisen. Så på den måde har vi måske været lidt foran nogle af vores kollegaer i forhold til at trimme virksomheden, lyder begrundelse fra adm. dirketør Klaus Kaae, som fortsætter:
- Vi gennemgik en hestekur for flere år siden, og siden 2010/11 har vi haft en fornuftig stigning i omsætning og indtjening. Vores strategi er, at vi skal vækste og tjene penge samtidig. Væksten skal altså være lønsom, og alt det, vi tager ind, skal vi tjene penge på. Det er vi lykkes med de sidste år, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig.
Erobret nye jagtmarker
Klaus Kaae tøver ikke med at kalde NCC Construction Danmark for mere stærk og solid i dag, end hvad virksomheden var før krisens udbrud i 2007. En af årsagerne er altså, at virksomheden fokuserer benhårdt på de områder, hvor den er særligt stærk. Samtidig er det som nævnt blevet mere legitimt at takke nej til opgaver, der ligger uden for kompetenceområdet eller har for dårlig indtjeningspotentiale.
Samme toner lyder fra Enemærke & Petersen, som sideløbende med det øgede fokus på kerneopgaverne internt, har fundet nye jagtmarker at finde disse på eksternt.
- Vi har udviklet virksomheden med øget omsætning over de barske år. Vi havde en historisk høj ordreindgang i 2013, hvor vi også har etableret os i det østjyske område. Det har vi gjort, fordi renoveringen af almennyttige 1960’er-byggerier er vores kerneopgave, og den flytter sig til Aarhus-området, som derfor er et voksende marked, siger adm. direktør Svend R. Hartmann.
I lighed med eksempelvis Munck Gruppen – der har fokus på anlægsarbejder – baserer Enemærke & Petersen en stor del af omsætningen på offentlige opgaver. Det giver en vis form for ro i maven hos direktøren, som endda drister sig til at se nogenlunde lyst på fremtiden.
- Opsving er et stærkt ord at bruge, men jeg kan skimte bedre tider forude. Vi bygger for kommuner, staten og almennyttige boligselskaber, så vores vækst er stort set drevet af det offentlige byggeri. Det giver en fordel, fordi det er her, man først sætter ind, når der skal pustes til væksten. Så de almennyttige puljer og de fremrykkede investeringer luner og gør, at vi have en vis optimisme. Og det betyder, at vi kan tillade os at investere i virksomhedens udvikling og produktionsapparat, konstaterer Svend R. Hartmann.
”Det er alles kamp mod alle”
- På licitationsmarkedet får du let en fornemmelse af, at det er meget konkurrencepræget. Det er alles kamp mod alle. Men den holdning skal holdes op mod at have et branchesyn og et blik for branchen som helhed. Vi deltager for eksempel selv i stort set alle de udviklingsprojekter, vi kan være med i, og det, synes vi, er et godt bidrag, siger Svend R. Hartmann, adm. direktør i Enemærke & Petersen, og fortsætter:
- Der er en barriere i den måde, branchen er struktureret på. Den måde, vi udbyder på, er alt for prisfokuseret. De store bygherrekonstellationer, som for eksempel det offentlige, skal være med til at fremme den udvikling, de gerne vil have i byggebranchen. Men det er svært, for på den anden side er det jo dine og mine skattekroner, de bruger. Og dem vil jeg som privatperson gerne have, at de forvalter fornuftigt.
- På licitationsmarkedet får du let en fornemmelse af, at det er meget konkurrencepræget. Det er alles kamp mod alle. Men den holdning skal holdes op mod at have et branchesyn og et blik for branchen som helhed. Vi deltager for eksempel selv i stort set alle de udviklingsprojekter, vi kan være med i, og det, synes vi, er et godt bidrag, siger Svend R. Hartmann, adm. direktør i Enemærke & Petersen, og fortsætter:
- Der er en barriere i den måde, branchen er struktureret på. Den måde, vi udbyder på, er alt for prisfokuseret. De store bygherrekonstellationer, som for eksempel det offentlige, skal være med til at fremme den udvikling, de gerne vil have i byggebranchen. Men det er svært, for på den anden side er det jo dine og mine skattekroner, de bruger. Og dem vil jeg som privatperson gerne have, at de forvalter fornuftigt.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
