Dødskamp afblæst: Entreprenørerne tjener atter penge
Fokus er skiftet fra omsætning til indtjening blandt landets store entreprenører, som i 2013 præsterede det største overskud i fire år.
-
Lys for enden af tunnellen
Af: Casper BæhrDer er hård kamp om kronerne i byggebranchen, men hos landets største entreprenører omdannes omsætningen i højere grad til overskud efter et par hårde år med faldende marginaler.
Overskudsgraden er således forbedret hos otte ud af de ni største entreprenører i seneste regnskabsperiode. Kun Munck Gruppen går lidt tilbage efter to års fremgang, mens Arkil forbedrer sin overskudsgrad ganske marginalt.
Helt i top af oversigten ligger KPC Holding og A. Enggaard, som et tegn på, at forskellige forretningsmodeller blandt entreprenørerne også giver udslag på overskudsgraden.
I 2013 ligger den gennemsnitlige overskudsgrad på 5,2 procent, og det er bedre end de tre foregående år. Der er dog stadig et stykke op til niveauet for 2009, hvor den gennemsnitlige overskudgrad i branchen var 7 procent. Kun Hoffmann har – ud af de ni entreprenører – i dag en bedre overskudgrad end for fire år siden.
Selvom entreprenørerne har været hårdt spændt for med stærkt faldende indtjening fra 2010 til 2012, er det værd at bemærke, at kun MT Højgaard (2011 og 2012) og Arkil (2010) har haft røde tal på bundlinjen i analyseperioden, der spænder over de sidste fem år. Om end der over en bred kam er tale om skrøbelige overskudgrader i et segment, som tilsammen omsætter for omtrent 24 milliarder kroner.
Bemærk: Overskudgraden for MT Højgaard, som er anført i ovenstående tabel, er for den samlede koncern og indeholder dermed tal for datterselskaber som Enemærke & Petersen, Lindpro og Scandi Byg. For MT Højgaards moderselskab er overskudsgraden i 2013 stadig negativ på minus 1,6, men altså forbedret i forhold til minus 11,3 i 2012. I udregningen af den gennemsnitlige overskudsgrad indgår Enemærke & Petersen i tallet for MT Højgaard-koncernen.
- Mit blik er næsten udelukkende på overskudsgraden. Vores mål er, at vi ikke skal under 5 procent, men man har selvfølgelig også et ”sportsligt” mål om at slå sin egen rekord, som for vores vedkommende er de 7 procent i 2009, siger Svend R. Hartmann, adm. direktør i Enemærke & Petersen, til Building Supply.
Holdningen deles af flere kollegaer:
- Vi vil gøre vores til, at overskudsgraden bliver ved med at stige, og vi synes da også, at der fortsat er plads til forbedringer. Vi har ikke kigget så meget på konkurrenterne, men i stedet set indad og spurgt, hvad vi selv kan gøre bedre. Og set med brancheøjne er 3,5 procent da stadig meget beskedent, siger Jesper Arkil, adm. direktør i Arkil Holding, om det mål, entreprenørvirksomheden har sat sig efter at have oplevet stigende overskudsgrader fire regnskabsår i træk.
Samme toner lyder fra NCC Construction Danmarks administrerende direktør, Klaus Kaae:
- Jeg så gerne, at overskudsgraderne i branchen kom højere op. Sammenligner du med andre brancher, er en indtjeningsmarginal på 5 procent jo ingenting. Og vi løber endda store risici i forhold til mange andre brancher. Der findes en del opgaver, hvor man burde tjene meget mere, end man gør. Men desværre er det ikke altid sådan, at jo flere risici, kunderne deler ud, desto større er indtjeningen.
Investorerne kigger den anden vej
Netop forholdet mellem indtjening og risici er fortsat en af de store knaster i branchen, lyder det samstemmende fra de brancheaktører, Building Supply har været i kontakt med.
- Jeg synes stadig, at indtjeningen i branchen er lav. Der er kommet mere fokus på det, men det lykkes ikke i voldsomt stort omfang endnu, og der er fortsat tale om nogle meget små marginaler i forhold til risikoen. Man bliver ikke særligt stærkt rustet økonomisk af at tage de risici, som er nødvendige i entreprenørbranchen. Men risikovilligheden er måske faldet en smule, så flere er blevet mere forsigtige, siger Hans Christian Munck, der er grundlægger af og direktør i Munck Gruppen, og tilføjer:
- Det er jo ikke entreprenørvirksomheder, investorerne kigger på, når de skal finde et sted at gå hen med deres penge. Overskuddene er simpelthen ikke store nok.
Operaen skal også give overskud
Ikke desto mindre var overskudsgraderne for virksomhederne i brancheanalysen i 2013 de højeste siden 2009. Og selv om omsætningen for brancheanalysens ni aktører samlet faldt med godt 1 mia. kr. eller knap fire procent fra 2012 til 2013, steg entreprenørernes samlede driftsresultat med mere end 800 mio. kr.
Den positive udvikling skal ses som resultatet af et paradigmeskifte i branchen, mener NCC Construction Danmark-direktør Klaus Kaae:
- Alle ansatte er blevet bevidste om, at hele virksomheden skal tjene penge. Det er blevet mere acceptabelt at tænke sådan. Du kan sige, at vi er gået fra en ren produktionskultur til en forretningskultur. For 10-20 år siden var man lykkelig, hvis man fik lov at bygge Operaen. Så betød det mindre, om den virksomhed, du sad i, tjente penge på det. I dag prøver vi at flytte det, så vi stadig gerne vil bygge Operaen – men kun under den forudsætning, at man samtidig kan tjene penge på det. Og jeg synes, vi er kommet langt i den proces.
Samme melding kommer fra Arkil Holding, hvor man i dag opererer med langt flere ”stopklodser”, som skal sørge for, at virksomheden får sagt fra i tide over for opgaver, som ikke er rentable.
- Det drejer sig især om at sikre en god afvikling af de projekter, vi har inde. Det gør vi blandt andet ved at foretage en grundig kalkulation, hvor vi er meget systematiske omkring beregningerne. Risikoen for afvigelser vil altid være en del af branchen, og når tendensen er, at der kommer flere store projekter, medfører det også en større risiko. Derfor er det vigtigt, at det er de rigtige folk, der arbejder med projekterne, pointerer Arkil-direktør, Jesper Arkil.
Dårlige regnskabstal rammer hele branchen
Udviklingen kan ikke vendes natten over, men det vækker trods alt glæde, at branchen synes at være på rette spor.
- Det rammer også os, når det går dårligt for de andre i branchen. Når en stor entreprenør som Pihl går konkurs eller når en konkurrent fremviser store underskud, så bliver kunderne selvfølgelig bekymrede, og det påvirker os alle, konstaterer Klaus Kaae fra NCC Construction Danmark.
Det samme mener Svend R. Hartmann, der er administrerende direktør i Enemærke & Petersen. Han opfordrer til, at branchen bevarer det nyfundne fokus på en sund drift, så den ensidige priskonkurrence kan afløses af en sundere helhedstanke.
- Løsningen på problemet er, at flere virksomheder flytter blikket fra omsætningen og ned på bundlinjen. Min mavefornemmelse er, at der er flere i branchen, som har en mere forretningsmæssig tilgang til tingene. Det vil i sig selv være med til at drive byggebranchen i den rigtige retning, lyder det med en vis optimisme fra Enemærke & Petersen-chefen.
Læs også anden del af brancheanalysen: Priskrigen raser blandt de største entreprenører
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
