23948sdkhjf

P-kælder i Silkeborg i nyt udbud

Planerne om en p-kælder i flere etager under Torvet i Silkeborg skal i et nyt udbud. Projektet ventes igangsat i starten af 2015.
Økonomi- og Erhvervsudvalget i Silkeborg traf mandag den 19. maj en principbeslutning om at bygge et parkeringsanlæg under Torvet i Silkeborg midtby.

I de kommende år er der hermed planlagt trecifrede millioninvesteringer i Silkeborg midtby. Dels i et nyt citycenter med 50-60 butikker, dels i underjordiske parkeringsanlæg.

- Det er investeringer, som både vil skabe vækst og arbejdspladser og sikre, at Silkeborg midtby også om 15 år er en levende og hyggelig handelsby, og et attraktivt alternativ til Aarhus og storcentrene i nabobyerne. Investeringerne vil være med til at tiltrække endnu flere borgere, turister og handlende, siger borgmester Steen Vindum om de store investeringer.

Nyt udbud af konkret projekt
Efter forhandlinger med firmaet A. Enggaard A/S, der har givet tilbud på at købe undergrunden under Torvet for at opføre og drive et parkeringsanlæg, sendes projektet nu ud i et nyt udbud.

Jyske Banks fortsatte vækst betyder et stigende behov for parkeringspladser. Derfor har banken meddelt Silkeborg Kommune, at man er interesseret i at leje den nederste parkeringsetage under Torvet på en langtidskontrakt, såfremt anlægget får to etager.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har derfor besluttet, at der nu skal udarbejdes et konkret projekt, som skal fremlægges til beslutning i byrådet.

Når det konkrete projekt er klar til at blive sendt i udbud, vil Silkeborg Kommune invitere naboer, butikker og andre til et møde om det nye udbud. Efter godkendelse i byrådet forventes projektet at kunne sættes i gang i begyndelsen af 2015, som hidtil planlagt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078