23948sdkhjf

Kabelkravlere i arbejde på Storebælt

Et hold engelske specialister skal resten af året bevikle hovedkablerne på Storebæltsbroen med en vind- og vandtæt plastikmembran fra 22 tons tunge platforme.
Trafikanter, som resten af året passerer Storebæltsbroen, får en ekstra oplevelse med på vejen. For når de kører over østbroen, har de frit udsyn til fire arbejdsplatforme – eller kabelkravlere - ophængt i østbroens hovedkabler.

Et hold engelske specialister skal resten af året bevikle hovedkablerne med en vind- og vandtæt plastikmembran fra platformene. Den skal sammen med et affugtningsanlæg, som installeres inde i broen, beskytter hovedkablerne mod rustdannelser.

Platforme på 22 tons
På Storebælt arbejder mandskabet fra C. Spencer Ltd. samtidigt fra de fire platforme. Hver platform er 33 m lang, 4,5 m høj, 3,5 m bred og har en vægt på 22 tons. Når de skal på job i platformene på hovedkablerne kravler de via en stige fra vejbanen op på kablernes laveste punkt på midten af broen. Herfra går de iført sikkerhedsudstyr op ad kablerne til arbejdsplatformene.

Indtil videre er beviklingsarbejdet forløbet planmæssigt. Det forventes afsluttet inden udgangen af 2014.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094