23948sdkhjf

Hustømrerne rustet til nye entrepriseformer

Den 95 år gamle virksomhed Hustømrerne A/S kan fremlægge endnu et godt årsresultat og med en ny ledelse er virksomheden rustet til fremtidens entrepriseformer.
På den ordinære årlige generalforsamling kunne ledelsen hos Hustømrerne A/S fremlægge endnu et positivt resultat.

Ny ledelse koster lidt
Året 2013 blev igen et tilfredsstillende år, som sluttede med et resultat på 2.1 mio. kr. før skat, et fald i forhold til 2012, men et fald som skyldes den usikkerhed, der har været i forbindelse med den væsentlige udskiftning, der er foretaget i ledelsen i løbet af året.

Det blev dog slået fast, at Hustømrerne med den nye ledelse er godt rustet til at imødekomme de opgaver og udfordringer, der er i markedet. Således at man nu er gearet til at løse endnu flere af de entrepriseformer, der udbydes.

På trods af den stadigt skærpede priskonkurrence og reducerede indtjeningsmuligheder, steg aktivitetsniveauet fra 2012 til 2013. Omsætningen for året 2013 blev således på 195 mio. kr. mod 174 mio kr. i 2012, svarende til en fremgang i aktiviteten på 12 %.

Fremtiden
Forventningerne til aktivitetsniveauet for 2014 er meget positive, på trods af den fortsat pressede priskonkurrence der er i markedet. Ordrebeholdningen i Hustømrerne A/S er på nuværende tidspunkt 28 % mere, end på samme tidspunkt i 2013.

Hustømrerne A/S er et datterselskab under Jorton Holding A/S, som netop også har afholdt deres ordinære generalforsamling. Jorton Holding og Koncernen har aflagt et positivt resultat på 5,5 mio kr. før skat, en forbedring på mere end 15 mio. kr. i forhold til året før. Koncernen har i 2013 omsat for 930 mio kr. og har mere end 600 ansatte.

Ved årets afslutning var der ansat mere end 150 medarbejdere i Hustømrerne A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078