23948sdkhjf

VVS-firma stævner Melodi Grand Prix-selskab

OPDATERET: Projektselskabet bag den internationale sangkonkurrence, HCC, har ikke betalt en gæld på 4,7 millioner til VVS-firmaet John A. Hansen A/S, som nu stævner projektselskabet.
Det sjællandske VVS-firma John A. Hansen blev hyret af projektselskabet ESC-2014 ApS (HCC), som står bag det internationale Melodi Grand Prix. Opgaven lød på VVS-arbejder som kloak, varme -og vand på renoveringen af B&W Hallerne på Refshaleøen, hvor den store konkurrence afvikles denne uge. Det skriver BT.dk.

- Vi har arbejdet derude siden uge 3 i januar. Efterfølgende har vi hver uge har fremsendt en faktura til HCC, som de har betalt - lige indtil uge 13, hvor de pludselig nægtede at betale, siger entreprisechef for John A. Hansen, Jim Ladekarl, til avisen.

Den 23. april fik folkene fra John A. Hansen så besked om at forlade Refshaleøen. Yderligere kontaktforsøg mislykkedes, og den 28. april stillede VVS-firmaet så en deadline til den 6. maj for at modtage den manglende betaling, som lyder på 4,7 millioner kroner.

Bliver stævnet onsdag
Da John A. Hansen ikke havde modtaget den krævede betaling tirsdag, er HCC altså blevet stævnet ved Københavns Byret i dag onsdag. Her vil man også forsøge at få selskabet erklæret konkurs, en konsekvens som John A. Hansens advokat dog ikke venter at se:

- I øjeblikket bliver der udført et såkaldt ’syn og skøn’ arbejde på materialerne på Refshaleøen. Teknikkernes vurdering er klar inden for 14-dage, og hvis de fastslår det, som jeg forventer, nemlig at der er udfaktureret det, som John A. Hansen A/S har udført arbejde for, så tror jeg, at HCC betaler. For ellers skal de til at betale en masse ekstraomkostninger for at føre retssag for noget, som de, ifølge mig, er sikre på at tabe, siger VVS-firmaets advokat, Håkun Djurhuus, til BT.dk.

Talsmand for HCC, Emil Spangensberg, bekræfter over BT.dk, at der er en sag med John A. Hansen. Kravene betegens dog som 'åbentlyst urimelige' og man har bedt om en uvildig vurdering af sagen.

Et elektrikerfirma står ifølge metroxpress også med en ubetalt regning i millionklassen. Firmaet vil dog vente, til efter Melodi grand Prixet er afholdt, inden sagen kommer videre.

Læs mere: Elektriker har millionregning til Melodi Grand Prix-selskab


Original artikel: Selskab bag Melodi Grand Prix stævnet: Så mange millioner forlanger VVS-firma
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078