23948sdkhjf

Tykkere ordrebøger i bygge- og anlægsbranchen

Der ænses fortsat en positivt tendens i byggeriets forventninger trods et knæk i marts-opgørelsen. Ifølge Dansk Byggeri skal vejrguderne dog have en del af æren.
Byggeriets sæsonkorrigerede konjunkturindikator, som Danmarks Statistik udarbejder, faldt en smule fra minus 2 i februar til minus 4 i marts. Selvom konjunkturindikatoren har været negativ siden 2008, har byggeriets forventninger i starten af 2014 befundet sig på sit højeste niveau siden krisens indtog.

Hos Dansk Byggeri understreger man, som brancheforeningen har gjort året igennem, at den underliggende konjunkturtilstand ikke er prangende. Således skal fremgangen primært tilskrives vejrguderne, der i første omgang sendte to efterårsstorme ned over Danmark og efterfølgende har sørget for en mild vinter.

- Ifølge konjunkturbarometret har bygge- og anlægsvirksomhederne i snit opgaver til de næste 4,4 måneder mod 4,2 måneder ved seneste opgørelse, men noget højere end sidste år ved samme tid, hvor der i gennemsnit var ordrer til 3,7 måneder, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Stormskaderne og den milde vinter løftede midlertidigt beskæftigelsesforventningerne fra starten af 2014. Allerede nu ser man dog en vis afmatning af jubeloptimismen, idet netop beskæftigelsesforventningerne har taget et ret stort dyk ned i marts. Samtidig skuffede de foreløbige omsætningstal for januar med en alt for lille fremgang. Men naturligvis skal man glæde sig over, at der ikke har været behov for sæsonafskedigelser i samme grad som tidligere år. Hvad der er gået godt, kommer som bekendt ikke skidt igen, konstaterer Bo Sandberg.

Kreditten klemmer fortsat i byggeriet
Konjunkturbarometret er en sammenvejning af bygge- og anlægsvirksomhedernes beskæftigelsesforventninger og ordrebeholdning. Bag det negative knæk i marts ligger et relativ stort fald i beskæftigelsesforventningerne, som landede på 3 i marts mod 8 i februar. Ordrebeholdningen har virksomhederne vurderet til 11 i marts, hvilket er det samme som februar.

Danmarks Statistik spørger som del af konjunkturbarometeret også til, hvilke såkaldte produktionsbegrænsninger virksomheder oplever. Her angiver virksomheder svarende til 9 procent af branchens beskæftigelse, at de bremses af finansielle begrænsninger oplever adgang til kredit som den væsentligste produktionsbegrænsning.

- Så lige nu ser det ikke ud som om, at kreditklemmen er blevet løsnet. Tværtimod er der i branchen store problemer med blandt andet at skaffe garantistillelser ovenpå Pihl-konkursen i efteråret. Forværringen i denne del af konjunkturbarometret skal dog blive fastholdt i flere måneder før, man kan tale om en stabil negativ tendens, slutter Bo Sandberg.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079