23948sdkhjf

Hansson & Knudsen fejrer rekordregnskab med stor ordre

Hos Hansson & Knudsen A/S er smilene ekstra brede i disse dage. Den fynske entreprenør har netop præsenteret sit bedste årsregnskab til dato og kan samtidig løfte sløret for en ny storordre.
- For vores vedkommende er byggekrisen et overstået kapitel!

Så kontant er meldingen fra Povl Christensen, administrerende direktør i Hansson & Knudsen, efter at virksomheden i 2013 har præsteret et rekordoverskud på 26 millioner kroner før finansielle poster. Det er mere end en tredobling sammenlignet med året før.

Fremgangen er realiseret på trods af et fald i omsætningen på lidt over 50 mio. kr., og direktøren peger da også på forhold som bedre systemer og risikostyring som primære årsager til succesen. Hertil kommer flere større byggeopgaver uden for Fyn, samt at virksomheden er blevet bedre til at effektivisere og udnytte sin stærke organisation på knap 400 ansatte.

250 studieboliger i 16 etager
I forlængelse af rekordregnskabet kan Hansson & Knudsen ligeledes meddele, at der netop er indgået kontrakt om et nybyggeri på 120 mio. kr. For A.P. Møller Fonden skal virksomheden udføre råhus-, murer- og gartnerentreprisen på et nyt, 16-etagers kollegium med 250 studieboliger, beliggende få hundrede meter fra Syddansk Universitet i Odense.

Med et samlet areal på cirka 15.000 m² og en spektakulær arkitektur er der tale om et markant og iøjnefaldende byggeri, som på alle måder kommer de studerende og studiebyen Odense til gode. Det nye kollegium skal bygges på tanken om gode fællesskaber, og er samtidig udstyret med en energimæssig funktion, således der kan spares betragteligt på energien til køling. Ydermere har A.P. Møller Fonden besluttet, at overskuddet for udlejning af kollegieboligerne doneres til forskningen på Syddansk Universitet.

Byggeriet, der skal stå færdigt til næste år, er tegnet af C.F. Møller med Niras som projekterende ingeniør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094