Totaløkonomiens tre barrierer
Anlægsloftet, lånebekendtgørelsen og lejeloven står på forskellig vis i vejen for totaløkonomiens videre udbredelse, konstaterer DI Byg.
Af Stefan Buur Hansen
Sådan lyder budskabet fra langt de fleste aktører i byggebranchen, og det nærliggende spørgsmål er derfor, hvorfor der ikke sker mere på området.
Læs også: Store entreprenører ønsker fokus på totaløkonomi
Spæncom: Det starter med bygherren
Bygherrerne har et bærende ansvar, hvis byggebranchen i fremtiden skal blive bedre til at fokusere på totaløkonomi.
Det mener Morten Chrone, som siden 1. marts 2013 har bestredet stillingen som adm. direktør i Spæncom.
- Totaløkonomi starter med bygherren. Hvis bygherrens tildelingskriterier hele tiden er den laveste pris, så er der ikke noget incitament for at komme med løsninger, som måske er dyrere i anlæg men billigere i drift. Men vi vil gerne have, at man kigger mere på totaløkonomi i byggeriet. Man skal ikke kigge så meget på, om en bygning koster 50 eller 55 mio. kr., men i stedet indtænke hele den totaløkonomiske kalkule, siger han til Building Supply.
Ifølge Flemming Løkke Petersen, der som chefkonsulent i DI Byg netop har udarbejdet en artikelserie med fokus på totaløkonomi byggeriet, peger pilen især på politikerne.Bygherrerne har et bærende ansvar, hvis byggebranchen i fremtiden skal blive bedre til at fokusere på totaløkonomi.
Det mener Morten Chrone, som siden 1. marts 2013 har bestredet stillingen som adm. direktør i Spæncom.
- Totaløkonomi starter med bygherren. Hvis bygherrens tildelingskriterier hele tiden er den laveste pris, så er der ikke noget incitament for at komme med løsninger, som måske er dyrere i anlæg men billigere i drift. Men vi vil gerne have, at man kigger mere på totaløkonomi i byggeriet. Man skal ikke kigge så meget på, om en bygning koster 50 eller 55 mio. kr., men i stedet indtænke hele den totaløkonomiske kalkule, siger han til Building Supply.
- Hvis man ønsker at indtænke totaløkonomi i byggeriet, er det også nødvendigt at indføre nogle standardiserede værktøjer fra politisk side. Det skal for eksempel overvejes, hvor lang en tidshorisont, vi regner med, hvilke udgifter der medtages i regnestykket og hvordan diskonteringsrenten sættes, siger han til Building Supply.
Tre barrierer for totaløkonomi
Flemming Løkke Petersen peger desuden på tre barrierer, som på hver deres vis er medvirkende til at obstruere for et øget fokus på totaløkonomi i byggeriet.
- Sådan som anlægsloftet i dag er skruet sammen, tillades det ikke at samtænke anlægs- og driftsudgifter. Et forhold der heller ikke fremmes af, at mange kommuner har en meget klar organisatorisk adskillelse mellem deres anlægsafdeling og driftsafdeling, lyder det om den første barriere.
Den anden barriere er, ifølge chefkonsulenten fra DI Byg, lånebekendtgørelsen. For selv om der er planer om at afsætte en særlig lånepulje til rentable anlægsinvesteringer, er det kun den næst bedste løsning.
- DI Byg ser positivt på, at man arbejder på at løse problemet med de rigide deponeringsregler, men havde gerne set en direkte løsning af problemet i stedet for blot at foreslå oprettelse af en ekstra lånepulje til totaløkonomisk rentable byggeprojekter, siger Flemming Løkke Petersen.
Energiforlig et skridt i den rigtige retning
Endelig er der lejeloven, der i sin nuværende udformning virker som den tredje barriere for den totaløkonomiske tænkning.
- Lejeloven giver ikke udlejer de rigtige incitamenter til at agere totaløkonomisk korrekt, idet kortsigtede udgifter og langsigtede besparelser/usikkerhed fordeles asymmetrisk. Energiforliget var dog et skridt i den rigtige retning, men der er stadigvæk et stykke at gå, lyder vurderingen fra Flemming Løkke Petersen.
Han håber derfor, at DI Byg sammen med byggeriets øvrige interessenter kan nå igennem til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (RV), som efter planen offentliggør en byggepolitisk strategi i løbet af foråret.
Et af midlerne er den førnævnte artikelserie om netop totaløkonomi, som kan læses her.
Artiklen er en del af temaet Byggepolitisk strategi.
