23948sdkhjf

Elementfabrik ansætter ny administrerende direktør

Kähler A/S i Korsør styrker organisationen og ser fremad efter en række svære år under krisen.
I forbindelsen med en større omstrukturering har Kählers hidtidige administrerende direktør, Hans Henning Christensen, valgt at søge nye udfordringer.

Han afløses af 48-årige Anders Warncke; en særdeles erfaren branchemand, som tidligere har været ansat som fabrikschef hos CRH-koncernen i Danmark og i Schweiz. Anders Warncke starter den 6. januar 2014.

- Med Anders Warncke styrker vi selskabets ledelse med en solid fagmand, som kender branchen, kunderne, og som ikke mindst har gennemført tilsvarende forandringsprocesser med stor succes. Vi har store forventninger til at Anders Warncke vil kunne sætte den fremtidige dagsorden for den daglige drift og udvikling, siger bestyrelsesformand Lars Egedal.

Nye produkter og ny fabrik
Byggekrisen er ikke gået ubemærket forbi Kähler, som de seneste år har gennemlevet markante fald i såvel omsætning som indtjening. Men virksomheden, som næste år fejrer 160 år i familien Kählers eje, har altid været i stand til at tilpasse sig, og det er man klar til at gøre igen. Denne gang gennem et offensivt investeringsprogram.

- I de gode år, før finanskrisen ramte, blev vi nok forvænt med, at det var kunderne, der henvendte sig med nye projekter. Verden er nu en anden, hvilket har øget kravene til os som leverandør. Det betyder blandt andet, at vi fremover vi være langt mere proaktive for at styrke samarbejdet med kunderne og hjælpe dem til at finde de rigtige løsninger, som sikrer både vores kunders projekter højere lønsomhed, men også sikrer et meget tættere samarbejde med og fokus på vore kunder, forklarer Anders Kähler, femte generation i virksomheden og ejer siden 2003.

I foråret 2013 besluttede Kähler at udvide sin kapacitet med en fabrik i Herlufmagle, hvor produktionsapparatet efter tre års stilstand, på ny er kommet i gang.

- Vi ser at der er et stigende marked og efterspørgsel for en række produkter vi ikke kunne producere på vores fabrik i Korsør, hvorfor vi valgte at igangsætte produktionen af såvel massive som lette vægge i Herlufmagle, fortæller bestyrelsesformand Lars Egedal, der har taget del i omstillingen af virksomheden siden sommeren.

Samtidig med udvidelsen i Herlufmagle har Kähler suppleret produktionen af huldæk i Korsør med altanplader, trapper, svalegange, bjælker og søjler. Hertil kommer udvikling af nye produkter til anlægssektoren, eksempelvis cykel- gangtunnelmoduler, samt et patenteret modulsystem til byggeri af etageejendomme.

Ambitiøse vækstmål
Kähler beskæftiger i dag godt 30 medarbejdere, men som led i omstillingen til et bredere og mere udviklingsorienteret miljø er planen at udvide med flere specialister inden for beregning, statik og design – ifølge Lars Egedal for i endnu højere grad at kunne løse kundernes behov for assistance og sikre et hurtigere og mere effektiv flow.

- Kravet til mig og til virksomheden er en fordobling af omsætningen i indeværende år og en fornuftig positiv bundlinje. Hvilket ikke er urealistisk. Vi har en meget tilfredsstillende ordrebog for de kommende måneder. Og en del projekter i pipelinen, slutter Lars Egedal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078