23948sdkhjf

Aarhus klar med halv milliard til energirenoveringer

Aarhus Kommune vil bruge ca. 500 mio. kr. på CO2-reduktioner på 40 procent i kommunens bygninger. Det sker ved at energirenovere et bygningsareal på ca. en mio. m².
Det storstilede projekt betyder, at alle kommunale bygninger - med undtagelse af boligejendomme - skal gennemgås særskilt og have unikke
Typiske tiltag ved energirenovering:
• Isolering af rør
• Udskiftning af pumper
• Udskiftning af lyskilder
• Etablering af bevægelsesmeldere
• Generel energistyring
• Etablering af forsatsruder
• Udskiftning af vinduer og døre
• Hulmursisolering
• Isolering på tilgængelige lofter
• Isolering af etageadskillelser
• Justering og udskiftning i ventilationsanlæg
• Udskiftning af køl og frys
• Opdatering af CTS
løsninger, der nedbringer bygningens CO2-belastning markant.

I alt vil Aarhus Kommune bruge 450 mio. kr. på at energirenovere kommunens bygninger, og effekten er en samlet reduktion på op til 40 procent af bygningernes CO2 udslip.

Kommunen har en ambition om at være CO2-neutral i 2030, og i det samlede regnskab står bygningsmassen for mindst 35 procent af udledningen. Derfor er kommunens bygninger et vigtigt sted at sætte ind, hvis vi skal nå vores ambitiøse målsætning.

Pengene passer
Projektet er et resultat af, at forligspartierne som led i budgetlægningen for 2013 besluttede at igangsætte en systematisk, tværmagistratslig investering i energirenovering af kommunens bygningsmasse, og da Aarhus Kommune skal bidrage til byens samlede CO2-reduktioner, er projektet i høj grad relevant.

Selvom projektet ikke er gratis, koster det ikke skatteyderne penge. Energibesparelserne vil selv betale lånet af over en periode på 15 år. Og da flere af de teknologier, der skal bruges har en levetid på over 15 år, vil det på sigt genereres et overskud på energirenoveringen.

Bygninger vurderes individuelt
Da der sjældent er to bygninger, der er ens eller bruges på samme måde, tilrettelægges energirenoveringen med udgangspunkt i hver enkelt bygning. På den måde tager man størst muligt hensyn til brugernes ønsker, vedligeholdelsesplaner og bygningens generelle tilstand.

Her forsøger man at spare så meget energi, som overhovedet er muligt i hver eneste bygning inden for de økonomiske rammer, der er. Så suppleres der op med solceller, hvor det er muligt – fysisk, æstetisk og økonomisk.

Fakta:
Budget i alt: 456 mio. kr.
Heraf 404 mio. kr. til energibesparende teknologier.
Projektet omfatter alle kommunale bygninger med undtagelse af kommunalt ejede boliger.
Projektet skal give en samlet CO2-reduktion på 40 procent af udledningen relateret til driften af kommunens bygninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078