23948sdkhjf

Ny aftale om gadebelysning til 250 mio. kr. i København

Københavns Kommune har netop indgået en aftale med det franske lysfirma Citelum om udskiftning af 20.000 lysarmaturer med LED-lyskilder og en udskiftning af 8.000 lysmaster.
20.000 gamle lysarmaturer bliver udskiftet med energivenlige LED-lyskilder, ligesom 8.000 lysmaster udskiftes. Det er kernen i den aftale om gadebelysning til 250 mio. kr., Københavns Kommune netop har indgået med det franske lysfirma Citelum.

Citelum overtager med aftalen også ansvaret for at vedligeholde vejbelysningen i København i 12 år frem til 2025.

- I Citelum-gruppen er vi meget stolte over den tillid, som vi har fået fra en af Europas store byer. Københavns målsætning om at blive CO2-neutral inspirer os alle, og det giver Citelum en enestående mulighed for sammen med Københavns Kommune at vise andre byer, at det er en god idé at skifte til miljøvenlig gadebelysning, siger CEO Michel Tesconi i CiteLum, som sætter gang i udskiftningen efter årsskiftet.

Bedre belysning til færre penge
- København skal være verden første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Med aftalen halverer vi energiforbruget og CO2-udledningen fra byens gadebelysning. Det svarer til forbruget i mere end 4.500 lejligheder. Endelig opnår vi med aftalen en driftsbesparelse på mere end 17 mio. kr. om året. De sparede penge kan vi bruge på at skabe en endnu bedre by for københavnerne, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal

Med overgangen til LED-belysning vil københavnerne komme til at se byen i helt nyt lys. Hvor gadebelysning i dag primært lys sikrer på kørebanerne til bilisterne, vil lyset fremover blive spredt over et større område til gavn for cyklister og fodgængere. LED-belysningen vil også være med til at skabe mere tryghed i København, da der kan skrues op for lyset i områder, der er præget af utryghed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093