Sunds El forstærker sig
Den midtjyske elinstallatør har styrket kompetencerne inden for hvidevare service med to nyeansættelser.
Ved ansættelse af de to nye medarbejdere har Sunds El og Karup El højnet sit kompetenceniveau inden for servicering af hårde hvidevarer.
Anders Christian Hostrup (39) er elektriker og har en solid blandet erfaring i branchen inden for bl.a. hvidevareservice, projektarbejde og almen serviceopgaver. Anders kommer senest fra et job i Norge, hvor han havde ansvaret for ca. 15 elektrikere.
Thomas Aagaard Pedersen (21) mangler det sidste af sin uddannelse, som færdiggøres hos Sunds El. Thomas har indtil nu været i lære hos Plus El i Sørvad-afdelingen, men mistede sin læreplads i forbindelse med en rekonstruktion af selskabet.