Stigende danske arbejdsomkostninger
Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i de danske arbejdsomkostninger over EU-niveau. Og det kan presse de danske virksomheders konkurrenceevne.
Af Casper Bæhr
De høje arbejdsomkostninger udgør en udfordring for de danske virksomheder, fordi det gør det dyrere at drive forretning og dermed svækker virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter.
Problematikken ligger i, at de danske virksomheder kan være nødt til at skrue op for priserne for at dække de højere arbejdsomkostninger, hvilket igen kan medføre, at kunderne fravælger de danske varer.
 Kilde: Danmarks Statistik |
Vigtige samhandelspartnere stiger mindre
Ifølge Danmarks Statistik er de danske arbejdsomkostninger på årsbasis steget med 0,6 procentpoint fra første til andet kvartal i 2013; fra 1,2 i til 1,8 procent. Til sammenligning var væksten i arbejdsomkostninger lavere hos de tre vigtige samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Storbritannien.
I Storbritannien aftog udviklingen i arbejdsomkostninger således markant i andet kvartal med 0,7 procentpoint, hvilket bringer briterne ned på EU-gennemsnittet på 1,1 procent.
I Tyskland steg arbejdsomkostningerne på årsbasis med 1,7 i andet kvartal af 2013, hvilket er tæt på det danske niveau. Men det er værd at bemærke, at Tyskland i første kvartal havde en stigning på 3,9 procent, og at arbejdsomkostningerne på årsbasis dermed er faldet markant med 2,2 procentpoint.
Opgørelse af arbejdsomkostninger
"Arbejdsomkostningerne, som udregnes per time, består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsomkostninger som for eksempel bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger med videre. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også de uregelmæssige betalinger, såsom akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer med videre, som kan bevirke udsving i udviklingen."
- Danmarks Statistik
"Arbejdsomkostningerne, som udregnes per time, består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsomkostninger som for eksempel bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger med videre. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også de uregelmæssige betalinger, såsom akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer med videre, som kan bevirke udsving i udviklingen."
- Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik
Artiklen er en del af temaet Branchetal.
