23948sdkhjf

BIG og Gehl skal gentænke havnefront

De to tegnestuer står i spidsen for det team, der skal udarbejde ny udviklingsplan for området ved Bassin 7 i Aarhus havn.
To af de største kapaciteter inden for dansk og international arkitektur og byudvikling skal være med til at gentænke og udvikle en del af havnefronten i Aarhus.

Torsdag pegede et enigt bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter for partierne i Aarhus Byråd på et konsortium med bl.a. Bjarke Ingels Group (BIG) og Gehl Architects som det team, der sammen med Aarhus Kommune skal skabe en udviklingsplan for ét af de mest attraktive områder på Aarhus Ø.

Teamet består desuden af Anpartsselskabet Kilden og Mortensen, Casa Entreprise og Moe.

Vil udvikle den urbane stemning
Under overskriften ”Gentænk Bassin 7” planlægger Aarhus Kommune at udvikle et område på Aarhus Ø beliggende ved det havnebassin, hvor der om få år blandt andet etableres et havnebad og et udsigtstårn. Det valgte team skal i samarbejde med kommunen skabe en udviklingsplan for området som helhed og desuden etablere en række bylivsaktiviteter. Endelig får teamet mulighed for at bygge et antal boliger og/eller erhvervsfunktioner i området.

- Aarhus er en unik by, idet den har en meget tæt midtby – som kombinerer tæthed og intimitet med en højde på både husene og landskabet, som man ikke ser andre steder i Danmark – og alt dette lige ud til et kæmpe centralt udviklingsområde i Aarhus bugt. Vi vil forsøge at udvikle og styrke den oprigtige urbane stemning, som Aarhus er bannerfører for – og forsøge at stimulere et mangfoldigt byliv, en udadvendt og afslappet kultur, som vil tiltrække nye befolkningsgrupper til havnen i Aarhus, siger arkitekt Bjarke Ingels.

Ud over bylivsaktiviteter vil teamet arbejde med nye boligformer med særligt fokus på også at tiltrække børnefamilier til området. Udviklingsplanen for området ved Bassin 7 forventes at være klar i løbet af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087