Højhus klar til omfattende ombygning
Himmerland Boligforening bruger 216 mio. kr. på at transformere et af Nordjyllands første montagebyggerier i beton. Projektet beskæftiger gennemsnitligt 70 mand over de næste to år.
- Der er sket rigtig meget siden højhuset og de lavere blokke blev opført på stort set bar mark i midten af 1960’erne. Dengang var det blandt Nordjyllands første montagebyggerier i beton og det var smart både at bygge og bo på den måde. I dag er højhuset ikke et billede af de ønsker og krav, der med rette bliver stillet til en bolig, så derfor får det nu den helt store tur, fortæller boligforeningens direktør, Ole Nielsen. Og han fortsætter:
Hvem bygger?
01 RåhusM. Thomsen Støtt A/S
02 Stål
Funderholme Smedie
03 Tømrer
Hustømrerne
04 Facade
Fjelsø Entreprise A/S
05 Tag
Icopal Entreprise A/S
06 Teknik
Ribe VVS A/S
07 Maler
Anton Lassen A/S
08 Elevator
Pt. ukendt
138 ton glas og aluminium
En renovering af højhuset har længe været på Himmerland Boligforenings ønskeseddel og da tekniske undersøgelser viste, at det er nødvendigt med en temmelig gennemgribende istandsættelse af betonkonstruktionerne, valgte man i stedet at udarbejde en plan for en egentlig ombygning.
Ole Nielsen fortæller, at man ud over de omfattende bygningsmæssige ændringer blandt andet vil renovere badeværelser og etablere flere boliger tilpasset ældre og fysisk handicappede beboeres behov.
Højhuset får en ny skal af glas og aluminium, som vil kunne beskytte betonkonstruktionen mod vind og vejr. Denne skal kommer til at bestå at godt 3.600 kvadratmeter glas og cirka 32 kilometer aluminiumsprofiler, alt sammen med en vægt på 138 ton.
235.000 mandetimer
Magisterparken består i dag af 319 boliger. Ud over højhuset rummer afdelingen 150 lejemål fordelt på treetagers blokke, der også får en grundig overhaling.
- Alle lejligheder i blokkene får nye badeværelser, ligesom der vil ske forbedringer med hensyn til blandt andet tag, facader, vinduer og indeklima – og lejlighederne i stueplan får adgang til egne haver og opholdsarealer, siger Ole Nielsen.
Gennemførelsen af Magisterparken-projektet forventes at beløbe sig til 219 mio. kr. Etablering af byggepladsen er allerede i gang og første spadestik tages altså den første arbejdsdag i september. Himmerland Boligforening regner med, at renoveringen vil strække sig over godt to år.
Den forventede bemanding på Magisterparkens byggeplads vil være gennemsnitlig 70 mand i cirka to år, svarende til 235.000 mandetimer.