23948sdkhjf

Delautorisation vil skade sikkerheden

Forslag om at lade andre end traditionelle VVS-virksomheder udføre VVS-arbejde på udvalgte dele af autorisationsområdet vil øge risikoen for ulykker og svække sikkerheden.
Sådan lyder advarslen fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der står sammen med en enig installationsbranche imod et nyt lovforslag om at indfører såkaldte delautorisationer. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

Idéen med at lempe for autorisationen er, at ’rutineprægede’ arbejdsopgaver af konkurrencemæssige årsager skal kunne udføres af andre faggrupper end dem, de nu hører ind under via autorisations-bestemmelserne. Dvs. hvis forslaget bliver en realitet, vil det blandt andet give mulighed for, at andre en traditionelle VVS-virksomheder kan få tilladelse til at udføre VVS-arbejde på udvalgte dele af autorisationsområdet. Det kan for eksempel gælde ved etablering af installationer i køkken og bad, så en uddannet multihåndværker kan klare alle dele af opgaven.

- Umiddelbart lyder det måske uskyldigt, at for eksempel et køkkenfirma får muligheden for at lave både VVS- og elinstallationer, når de sælger køkkener og bad. Men den type arbejde med gas eller vand kræver faglært arbejdskraft, og det vil medføre større risiko for ulykker og svækkelse af forbrugernes sikkerhed, siger forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Han frygter desuden, at opgaver som fremover kun vil kræve et minimum af uddannelse, vil betyde øget brug af udenlandsk arbejdskraft på bekostning af den etablerede installationsbranche.

Ønsker konkurrence
Baggrunden for regeringens ønsker om at ændre reglerne på autorisationsområdet skal findes i den konkurrencepakke, som regeringen fremlagde sidste år. Her var der opridset 25 forskellige initiativer til at styrke konkurrencen i Danmark. Målet er flere spillere på markedet i håb om mere konkurrence og lavere priser.

- Det er et dårligt argument. Timeprisen i installationsbranchen sammenlignet med andre faggrupper er i forvejen lav, så den køber vi ikke. Problemet med regeringens forslag er, at der nu vil blive konkurrence mellem dem, der har en fireårig uddannelse og en autorisation oven på, og så nogen med et kort kursus og som ikke vil have den fornødne tekniske og sikkerhedsmæssige indsigt i helheden, siger Max Meyer om forslaget, som han frygter også kan have en negativ effekt for VVS-uddannelsen:

- Hvis man spreder autorisationerne ud i småbidder, vil det medføre en devaluering af VVS-uddannelsen. Og så vil det for alvor blive svært at tiltrække kvalificerede unge, som vil bruge deres fremtid i faget.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (F) har over for de faglige organisationer bebudet, at et lovforslag på området vil blive fremlagt inden sommerferien.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078