23948sdkhjf

Liw Planning og Force4 vinder Vestre Fjordpark

Aalborg Kommune har netop afsløret vinderprojektet i en konkurrence om en ny attraktiv fjordpark.
Sammen med Lokale- og Anlægsfonden indbød Aalborg Kommune i starten af 2013 til en arkitektkonkurrence for at få de bedste bud på en nyudvikling af et stort område ved byens friluftsbad. Tre teams blev efterfølgende udvalgt, og nu er vinderen fundet.

- Liw Planning og Force4 Architects har designet et helt unikt projekt der kan løfte hele det gigantiske område ved friluftsbadet. Både helhedsplanen, udformningen af friluftsbadet og bygningskomplekset har et helt specielt design, der på én og samme tid er med til at bevare meget af områdets rå karakter og samtidig moderniserer hele området, lyder det fra Aalborg Kommune.

Friluftsbadet besøges hvert år i sommerperioden af op mod 100.000 gæster, herunder klubber og foreninger som holder fast til i området. Badet er i dag præget af manglende sammenhæng med Limfjorden og udnytter slet ikke muligheden for at være et åbent rekreativt område, der kan danne ramme om en mangfoldighed af aktiviteter for byens borgere.

Det potentiale skal Liw Planning og Force4’s projekt være med til at indfri. Planen er, at etablering af nye grønne områder samt et multifunktionelt bygningskompleks skal danne rammen om et fornyet friluftsbad.

Lokale- og Anlægsfonden har stået for en bevilling på 350.000 kr. til konkurrencen.

Find vinderforslaget på Aalborg Kommunes hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078