Iværksætterselskaber for 1 krone en realitet
Et enstemmigt Folketing har vedtaget en ændring af selskabsloven, som gør det muligt at oprette såkaldte Iværksætterselskaber for bare en krone.
Af Stefan Buur Hansen
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), som håber, at ændringen vil inspirere flere til at afprøve brugbare forretningsmodeller i praksis.
- Jeg har meget positive forventninger til de nye iværksætterselskaber. Regeringen arbejder intensivt på, at det skal være nemmere at starte egen virksomhed. Selskabsformen skal ikke være en barriere for at afprøve, om en forretningsidé er bæredygtig, siger erhvervs- og vækstministeren.
Kan sende useriøse signaler
Med lovændringen følger også, at den særlige selskabskonstruktion S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar) forbydes med virkning fra 1. januar 2014. Eksisterende S.M.B.A.’er kan dog fortsat gøre brug af konstruktionen.
Lovændringen blev tidligere på året omtalt positivt af Jakob Engel-Schmidt, der er direktør i Dansk Iværksætter Forening. Han advarede dog mod, at det kan sende useriøse signaler at starte selskaber med blot en krone på lommen.
Læs også: Iværksættere skal tage ansvar
Samme toner lyder fra Dansk Erhverv, som ellers ser overvejende lyst på ændringen.
- Dansk Erhverv finder det glædeligt, at det gøres nemmere at starte egen virksomhed. Det ville dog have været lettere, at sætte kapitalkravet til de almindelige anpartsselskaber ned til 1 krone. Erfaringerne med denne selskabsform fra Storbritannien er positive. I stedet for indføres nu en ny selskabsform, som markedet nu skal forholde sig til. Selve selskabsformen ”iværksætter selskaber ” sender måske også lidt forkerte signaler, pointerer erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen.
Fakta: Lovændringen kort fortalt
• Loven nødvendiggør tilpasninger eller udvikling af nye løsninger i Erhvervsstyrelsens it-system, idet der på centrale områder gennemføres ændringer i forhold til det nuværende it-system. De nye muligheder kan tages i brug, når de nødvendige tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer er klar. I forhold til iværksætterselskaber og nedsættelse af kapitalkrav for anpartsselskaber forventes det at være tilfældet inden udgangen af 2013. Loven vil derfor blive sat i kraft ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsesmodellen giver en fleksibilitet til at sætte lovgivningen i kraft, når it-løsningerne er på plads.
• Revisionen af selskabsloven indeholder en række ændringer i forhold til selskabslovens gældende regler. Det drejer sig blandt andet om indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber fra 80.000 kr. til 50.000 kr., øget mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, indførelse af regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted og afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte et såkaldt S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar).
• Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, hvor kapitalkravet blot er 1 kr. ved stiftelsen, og at selskabskapitalen spares op Der er et krav om, at 25 pct. af årets overskud skal opspares i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør mindst 50.000 kr. Selskabet kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og reserven udgør 50.000 kr. Når selskabskapitalen og den særlige reserve udgør 50.000 kr., kan selskabet omregistreres til et ”almindeligt” anpartsselskab.
• Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at der fx stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed omkring selskabets forhold. Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser.
• Reglerne om iværksætterselskaber er inspireret af en tilsvarende selskabsform, der er indført i Tyskland. Her det har vist sig, at den nye særlige selskabsform er blevet anvendt i stort omfang, uden at dette har medført en væsentlig forøgelse af antallet af konkurser o.l. Norge har også nedsat minimumskapitalkravet til deres anpartsselskaber. Det har også her medført en væsentlig forøgelse af antallet af norske anpartsselskaber.
• Loven nødvendiggør tilpasninger eller udvikling af nye løsninger i Erhvervsstyrelsens it-system, idet der på centrale områder gennemføres ændringer i forhold til det nuværende it-system. De nye muligheder kan tages i brug, når de nødvendige tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer er klar. I forhold til iværksætterselskaber og nedsættelse af kapitalkrav for anpartsselskaber forventes det at være tilfældet inden udgangen af 2013. Loven vil derfor blive sat i kraft ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsesmodellen giver en fleksibilitet til at sætte lovgivningen i kraft, når it-løsningerne er på plads.
• Revisionen af selskabsloven indeholder en række ændringer i forhold til selskabslovens gældende regler. Det drejer sig blandt andet om indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber fra 80.000 kr. til 50.000 kr., øget mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, indførelse af regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted og afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte et såkaldt S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar).
• Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, hvor kapitalkravet blot er 1 kr. ved stiftelsen, og at selskabskapitalen spares op Der er et krav om, at 25 pct. af årets overskud skal opspares i en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør mindst 50.000 kr. Selskabet kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og reserven udgør 50.000 kr. Når selskabskapitalen og den særlige reserve udgør 50.000 kr., kan selskabet omregistreres til et ”almindeligt” anpartsselskab.
• Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskabet omfattet af de generelle krav, der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at der fx stilles krav til iværksætterselskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed omkring selskabets forhold. Det er blandt andet muligt at stille ledelsen til ansvar, hvis selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser.
• Reglerne om iværksætterselskaber er inspireret af en tilsvarende selskabsform, der er indført i Tyskland. Her det har vist sig, at den nye særlige selskabsform er blevet anvendt i stort omfang, uden at dette har medført en væsentlig forøgelse af antallet af konkurser o.l. Norge har også nedsat minimumskapitalkravet til deres anpartsselskaber. Det har også her medført en væsentlig forøgelse af antallet af norske anpartsselskaber.
