Spaden i jorden til Bryghus-projektet
Byggeriet af det 27.000 m² store byggeprojekt, der blandt andet skal huse det nye Dansk Arkitektur Center, er netop indledt i København.
Det 27.000 m² store byggeri er tegnet af Rem Koolhaas og hans arkitektvirksomhed OMA, der blandt andet har ladet sig inspirere af Københavns kompakte og sammenhængende karakter til at tænke Bryghusprojektet som "a city in a box", hvor mange forskellige funktioner kobles tæt sammen.
FAKTA
Samlet areal: 27.000 m²
DAC: 4.730 m²
Kontorer: 8.260 m²
Boliger: 3.470 m²
Etager: 7 heraf 5 over jorden
- Med Bryghusprojektet har OMA skabt interne rammer til Dansk Arkitektur Center, som vil sætte en hel ny international standard for, hvordan man som publikum vil blive inddraget i formidlingen af arkitektur og byudvikling. Bygningen rummer eksempelvis helt nye muligheder for at lave store udstillinger og events, ligesom den rummer enestående muligheder for at gennemføre undervisningsforløb for skoleelever og studerende, direkte forbundet med udendørs lege- og læringsmiljøer. Bryghusprojektet rummer en enestående chance for, at Danmark endelig får et arkitekturcenter af international klasse, som kan matche den danske arkitekturtradition, siger Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center (DAC) til centrets egen hjemmeside.
Samlet areal: 27.000 m²
DAC: 4.730 m²
Kontorer: 8.260 m²
Boliger: 3.470 m²
Etager: 7 heraf 5 over jorden
Netop DAC får rådighed over i alt 4.730 m² i det nye byggeri. Her er det ambitionen at skabe en ny blanding af faghus og oplevelseshus, som dels inviterer det brede publikum ind, og dels skaber en platform for dialog mellem erhvervsfolk og beslutningstagere.
Udover DAC kommer byggeriet til at danne ramme om kontorer, boliger, café, restaurant, butikker, legeplads samt to nye indbydende byrum.
Læs mere om projektet på www.bryghusprojektet.dk