23948sdkhjf

KPC skal bygge nyt landsarkiv

Med schmidt hammer lassen som arkitekt har Herning-entreprenøren netop vundet konkurrencen om et ca. 4.800 m² stort nyt Landsarkiv for Nørrejylland i Viborg.
Schmidt hammer lassen architects har sammen med KPC Herning, Grontmij og ISS World vundet OPP-konkurrencen om at designe et ca. 4.800 kvadratmeter stort nyt Landsarkiv for Nørrejylland i Viborg.

Landsarkivet er en forskningsinstitution under Kulturministeriet. Den har blandt andet til formål at modtage og indsamle historisk værdifulde arkivalier og at stille dem til rådighed for eftertiden.

Arkivet får udsmykkede udvendige facader, og det er, ifølge schmidt hammer lassen, et meget bevidst valg:

- Bygningen skal give noget tilbage til offentligheden, som primært vil betragte bygningen på afstand. Facaderne er udsmykket ved hjælp af en metode kaldet ’grafisk beton’, hvor motivet ætses ind i betonoverfladen fra et grafisk tryk, forklarer arkitektfirmaet.

Det ny Landsarkiv for Nørrejylland er den seneste udvidelse til Danmarks første landsarkiv, som blev bygget i Viborg 1891.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063