Energirenovering gør skolebyggeri dyrere
Med 2,2 mio. kr. fra en statslig pulje er der blevet plads i budgettet til at montere solceller på Nørre Alslev Skole i forbindelse med en ombygning af skolen.
De ekstra mio. kr. kommer dog ikke til at belaste Guldborgsund Kommunes budget - snarere tværtimod. Pengene kommer fra en statslig pulje og skal bruges til solceller, der kommer til at stå for en stor del af skolens strømforbrug.
- Ligesom til andre byggerier har vi søgt og fået penge fra en statslig pulje. I dette tilfælde er det cirka 2,2 millioner kroner, siger teamleder for ejendomsenheden i Guldborgsund Kommune, Søren Petersen, til Folketidende.dk.