23948sdkhjf

Tidligere Velux-chef bliver direktør og medejer hos Hjem A/S

En kapitaltilførsel på 7-8 mio. kroner skaber nyt liv til den konkursramte typehusproducent. Ny direktør er 48-årige Jørgen Ove Jensen.
Efter et par ugers uvished er det nu lykkedes at videreføre aktiviteterne i konkursramte Hjem A/S.

Ifølge Kanal Frederikshavn har nye investorer – heriblandt Industri Udvikling II – tilført de 7-8 mio. kroner, der er påkrævet for at genetablere produktionen på typehusfabrikken i Hammerum.

Blandt medejerne er også den tidligere Velux-direktør Jørgen Ove Jensen, som i dag er erhvervschef i Frederikshavn. Dette job har han imidlertid opsagt, for sideløbende med ejerskabet i Hjem A/S indtræder han også på posten som adm. direktør:

- Det har været en svær beslutning. Jeg har et fantastisk spændende job i Frederikshavn Erhvervsråd, men jeg kunne ikke sige nej til udfordringen fra Hjem A/S, siger han til Nordjyske Stiftstidende om baggrunden for jobskiftet efter otte år i Frederikshavn.

Jørgen Ove Jensen oplyser, at de nye investorer budgetterer med en 2011-omsætning på knap 100 millioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109