23948sdkhjf

Region Midtjylland: Pengene er ikke spildt

Regionsrådsformand Bent Hansen kan ikke genkende påstanden om, at der er spildt et stort millionbeløb i forbindelse med byggeriet af universitetshospitalet i Skejby.
Ekstra Bladet skrev i sin fredagsudgave , at bl.a. dårlig ledelse har været med til at formøble en stor del af de omkring 250 mio. kroner, som indtil videre er brugt på Det Nye Universitetshospital i Skejby.

Men den udlægning er skudt forbi, mener regionsrådsformand Bent Hansen, som nu tager til genmæle:

- Ekstra Bladet citerer mig i dag for, at Region Midtjylland har brugt flere end 200 mio. kroner på at lave en byggeplan til ingen verdens nytte. Det har intet på sig. Vi får god nytte af langt den største del af de udgifter, vi har haft til planlægning, siger han.

Maksimalt 25 mio. kroner er spildt
Bent Hansen peger på, at arbejdet med bl.a. helhedsplan, skitseprojekt, typiseret byggeri, byggemodning, myndighedsgodkendelse og standardrum fortsat vil komme projektet til gode.

At det aktuelle projekt er reduceret fra 13,1 til 6,4 mia. kroner betyder ifølge formanden, at et forbrug på rådgivere i størrelsesordenen ca. 25 mio. kroner kan betragtes som spildt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062