23948sdkhjf

Exhausto-ejer: Det rigtige tidspunkt at trappe ned

Peter Hermansen er ikke i tvivl om, at VKR Holding er den rette investor til at videreudvikle forretningen hos den fynske producent af ventilationsløsninger.
VKR Holding har tirsdag overtaget 70 % af aktierne i Exhausto med cirka 300 medarbejdere og hovedkvarter i Langeskov på Fyn.

Exhausto-ejer Peter Hermansen har undervejs i salgsprocessen haft stort fokus på at finde en ejer med de rigtige ressourcer, kompetencer og værdier til at videreudvikle virksomheden, der i 2009 omsatte for 450 mio. kroner:

- Jeg har set mig grundigt om, og valget faldt på VKR Holding, fordi virksomheden er en langsigtet investor, der vil udvikle Exhausto med respekt for medarbejdere, leverandører og kunder, siger han og tilføjer:

- Jeg er 65 år, og det er det rigtige tidspunkt for mig at trappe ned.

Exhausto CDT fortsætter som hidtil
Exhaustos aktiviteter er delt i to selskaber; Exhausto A/S, der producerer ventilationsløsninger som tag-, væg- og boxventilatorer, og Exhausto CDT A/S, der udvikler røgsugere og teknologi til skorstenstræk.

VKR og Exhausto oplyser, at handlen udelukkende gælder Exhausto A/S, og der er således ingen ændringer i ejerforholdene hos Exhausto CDT A/S.

Handlen er betinget af godkendelse fra de tyske og norske konkurrencemyndigheder og omfatter desuden Novema Aggregater AS, der blev en del af Exhausto Gruppen i januar 2010.

Læs mere i artiklen " VKR køber Exhausto "
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125