23948sdkhjf

EJ Badekabiner lukker produktion i Danmark

Cirka 90 medarbejdere står til at miste jobbet, efter ledelsen i EJ Badekabiner har besluttet at flytte produktionen fra Hedensted til Newcastle i England.
Behovet for effektiviseringer efter dårlige regnskaber i et vigende marked fører nu til beslutningen om at afskedige omkring 90 medarbejdere fra virksomheden EJ Badekabiner i Hedensted.

Virksomhedens produktion flyttes til den engelske afdeling i Newcastle, og i Danmark bibeholdes blot en mindre gruppe af medarbejdere til at varetage en række service-, salgs- og designrelaterede opgaver.

Beslutningen hænger, ud over de senere års underskud, sammen med, at ledelsen ser muligheder for at opnå synergieffekter og øgede konkurrencemuligheder ved at samle produktionen ét sted:

- Vi vil her til formiddag underrette medarbejderne og samarbejdsudvalget om planerne. Det er bestemt ikke en behagelig situation for nogen af os, men vi vil fra ledelsens side gøre vores yderste for at gøre de næste måneder så nemme som muligt for vores medarbejdere, siger direktør Jesper Sørensen.

I løbet af de kommende dage vil Jesper Sørensen og den øvrige ledelse overveje, hvordan de afskedigede medarbejde bedst muligt kan hjælpes videre til nye udfordringer på arbejdsmarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062