Gipo opruster til fremtidens udfordringer
Anti-finanskrise: Hos Gipo i Lind ved Herning mærker man ikke krisen. Man holder i stedet reception for en ny pulverlakeringsfabrik i polsk datterselskab og ruster sig til at gå ind i andre markedssegmenter.
- Spritnye maskiner og bygninger er resultatet af den succes, som Gipo har opnået i de sidste 3 år, fortæller virksomhedens direktør, Steen Glerup.
Kraftig ekspansion siden 2003
Gipo har været igennem en kraftig ekspansion siden opstarten i 2003, da Steen Glerup og Erik Dahl indgik aftale om partnerskab. Erik Dahl har bidrafget med sin mangeårige baggrund inden for maskiner, produktion, udvikling, proces optimering, specielt inden for træ-industrien. Og det er da også optimering af produktionsprocessen inden for netop træindustrien, der er Gipos speciale, herunder primært inden for dør/vindues-fremstilling. Gipo designer og installerer desuden komplette montage-linier og Gipos force er, ifølge de to ejerledere, evnen til at udvikle specialløsninger inden for bl.a. arbejdsstationer, banesystemer og CNC-maskiner.
Satser på nyt forreningsområde
Ud over den nye fabrik i Polen går Gipo nu også ind på et helt nyt forretningsområde, generel varedistribuering, og har til opgaven ansat en række nye medarbejdere. Programmet omfatter alle gængse transportører inden for internt transportudstyr.
Gipo har allerede aftaler med eksterne partnere, der gør det muligt at levere komplette løsninger mht. ID-registrering, labelling, palletering/depallereting/folie vikling, omsnøring etc . Og det er planen inden for den nærmeste fremtid at kunne tilbyde en række konkurrencedygtige robotløsninger.
- Vi er meget spændte på at præsentere og tilbyde vort nye program til markedet. Vi tror på at automatisering og optimering er nøglen til succes i mange virksomheder, da der heri ofte ligger mulighed for at spare mange penge, udtaler Steen Glerup.
Og Gipo er selv gået forrest i kampen mod krisen og har gennem sine egne investeringer rustet sig til de udfordringer, som venter i den nære fremtid.
Send os din historie – og vind store præmier
Du vil i den kommende tid kunne læse flere historier om virksomheder, der har brugt finanskrisen som en mulighed for at gå i offensiven.
Vi vil også gerne høre, hvad din virksomhed har gjort for at komme styrket ud af krisen. Send os din historie på konkurrence@industry-supply.dk og vær med i konkurrencen om annoncering til en værdi af 20.000 kroner .
Læs flere Anti-finanskrise-historier:
Kyner & Co. trodser eksperterne
Lauridsen Industri starter ny serviceafdeling
Lintex Group investerer sig ud af krisen
Kolding Ilt & Gas satser på offensiv markedsføring
Finanskrise? Ikke hos Klovborg Maskinfabrik
Det er sjovere at spille offensiv fodbold
Medarbejdertrivsel hjælper Jan Bach Maskinfabrik ud af krisen
VO ApS investerer sig ud af krisen