23948sdkhjf

Kolding Ilt & Gas satser på offensiv markedsføring

Anti-finanskrise: Kolding Ilt & Gas har valgt at tackle krisen offensivt og bruger annoncering til at bane vej til nye kunder.
Efter mange års vokseværk har Kolding Ilt & Gas nu stoppet op for at se sig selv i spejlet. Virksomheden flyttede i spritnyt domicil i december måned sidste år og har siden årsskiftet haft tid til at samle sig og gøre klar til en ny epoke.

De seneste måneder er brugt på at effektivisere lager, ressourcer og virksomhedens nye investeringer. Og tiden er moden til at tage andre metoder i brug, konstaterer IT- og marketingansvarlig Andreas Dyhrberg:

- Allerede efter godt to års ansættelse, ved jeg, hvor meget vores branche har forandret sig. Da jeg første gang, var ude ved en kunde for at lave et interview til vores nyhedsbrev, havde kunden aldrig set vores hjemmeside, aldrig besøgt Metal Supply etc. I dag kommenterer kunden på vores nyhedsbrev, har set vores annoncer på Metal Supply og har som oftest været forbi vores hjemmeside. Det er en tendens, som jeg tror, vil fortsætte - specielt i denne tid, hvor vores kunder har fået lidt mere tid til at gå mere i dybden, præcis lige som os, fortæller han.

Kolding Ilt & Gas A/S har derfor opsøgt sit marked med to forskellige kampagner:
  • En ”Direct Mail-kampagne”, der præsenterer nye svejseelektroder fra Hyundai Welding.
  • Onlinekampagner ved Metal Supply og en række andre medier. Derudover et øget fokus på egen hjemmeside.
Kolding Ilt & Gas blev grundlagt i 1980, hvor distribution af industrigasser var det primære forretningsområde. Siden er virksomheden vokset og frem til 2001 blev salget af gasser løbende udvidet til salg af udstyr til svejsning og skæring i metal.

Jesper Noesgaard overtog virksomheden i 2002 og han fortsatte med at udvikle virksomheden, som i dag er en af landets største leverandører af udstyr til svejsning og skæring. Kundesegmentet findes primært inden for svejse-, medicinal- og levnedsmiddelbranchen.

Send os din historie – og vind store præmier
Du vil i den kommende tid kunne læse flere historier om virksomheder, der har brugt finanskrisen som en mulighed for at gå i offensiven.

Vi vil også gerne høre, hvad din virksomhed har gjort for at komme styrket ud af krisen. Send os din historie på konkurrence@industry-supply.dk og vær med i konkurrencen om annoncering til en værdi af 20.000 kroner .

Læs flere Anti-finanskrise-historier:
Finanskrise? Ikke hos Klovborg Maskinfabrik
Det er sjovere at spille offensiv fodbold
Medarbejdertrivsel hjælper Jan Bach Maskinfabrik ud af krisen
VO ApS investerer sig ud af krisen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094