23948sdkhjf

68.000 søgte om tilskud på førstedagen

Tirsdag blev den 1,5 mia. kroner store renoveringspulje frigivet. Trods tekniske problemer havde hele 68.000 boligejere fået ansøgningen sendt af sted, da klokken rundede 16.
Klokken ni tirsdag morgen blev der givet grønt lys til at søge om tilskud fra den meget omtalte renoveringspulje. Klokken 16 viste en statusopgørelse, at 68.000 danskere havde søgt midler fra puljen, mens i alt 250.000 nysgerrige havde været forbi hjemmesiden.

Onsdag går Erhvervs- og Byggestyrelsens sagsbehandlere med hjælp fra 60-70 vikarer så i gang med at læse og behandle ansøgningerne:

- De første får svar allerede i morgen, mens de sidste først vil få svar i juni, hvis det går, som vi har planlagt, siger vicedirektør Henning Steensig til Ritzau.

Regering klar til at øge renoveringspulje
Flere politiske partier har de seneste dage lagt pres på for at få flere penge afsat til boligrenovering, og ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er regeringen nu klar med flere midler:

- Jeg har noteret mig, at Dansk Folkeparti er villige til at putte flere penge ind i puljen, og det er regeringen bestemt også. Jeg har også sagt tidligere, at vi villige til at fylde den op igen, så ingen løber forgæves de her første dage, sagde hun tirsdag aften under et interview i DR's TV-Avis.

Læs mere:
Brancheforening frygter svindel med renoveringstilskud

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141