23948sdkhjf

Uenighed om nyt lovforslag

Et nyt lovforslag skal sørge for, at borgerne ikke længere skal vente i månedsvis på en byggetilladelse. Lovforslaget skal fritage kommunerne for sagsbehandling af parcelhuse, sommerhuse, garager og simple lagerbygninger. Nu frygter kommunerne, at landets byggerier fremover plages af fejl.
Et nyt lovforslag fritager kommunerne for sagsbehandling af parcelhuse, sommerhuse, garager og simple lagerbygninger. Det skal være med til at få ventetiden på byggetilladelser ned.

Nu frygter repræsentanter for kommunerne, at konsekvensen af den nye lovgivning bliver mangelfuldt og fejlbehæftet byggeri, da sagsgangen hos kommunerne hidtil har været med til at mindske fejl i byggeansøgningerne og dermed også byggerierne.

Det er økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) dog ikke enig i:

- Formålet er en enkel afbureaukratisering. Men det er stærkt overdrevet, at det skulle ende i et ragnarok med flyvende tage og vægge der vælter, siger han og understreger, at forslaget har stor opbakning i folketinget.

Han understreger, at det altid har været borgernes eget ansvar at bygge sikkert, og med den nye lov er det ikke længere kommunernes opgave at sige god for et byggeri.

Anne Kirsten Leth, kontorchef for byggesager i Odense Kommune, og Preben Mørkhøj, fagchef for byggeri og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune, er begge bekymrede for en vedtagelse af lovforslaget.

De kan begge berette om kommunernes fund af fejl og mangler i begge ender af skalaen i et byggeri – lige fra manglende isolering til manglende beregning af konstruktionens bæreevne. Derfor frygter de to, et boom i antallet af fejl og mangler, når der ikke længere er nogen kontrol med danskernes byggeprojekter.

Også konstruktørforeningen er nervøse for lovforslaget. Men det møder i dag kritik fra Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094