23948sdkhjf

Sjælsø Gruppen med politiker på lønningslisten

I de sidste to år har ejendomskoncernen Sjælsø Gruppen haft Venstres politiske ordfører på lønningslisten – Næsten 800.000 kroner er røget i Troels Lund Poulsens retning for konsulent- og rådgivningsarbejde.
Ved siden af sit politiske arbejde har Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen tjent gode penge ved at arbejde for Sjælsø Gruppen. Det skriver Berlingske Business.

I løbet af 2005 og 2006 tjente venstremanden ca. 800.000 kroner ved at udføre rådgivnings- og konsulentarbejde for Sjælsø Gruppen, selvom Troels Lund Poulsen og Ib Henrik Rønje, direktør i Sjælsø Gruppen ikke er helt enige om arbejdets karakter.

- Det har været generelt kommunikationsarbejde, hvor jeg har skrevet brochurer, bidraget med tekster til hjemmesiden og hjulpet med en reklamefilm – på det niveau, siger Lund Poulsen.

- Troels Lund lavede en del opgaver for os. Han arbejdede bl.a. med kontakt til pressen samt diverse skrivelser og brochurer og store arrangementer, events, hvor vi skulle have kontakt til pressen. Det var mest pressekontakt, han lavede, fortæller Ib Henrik Rønje til gengæld.

Troels Lund Poulsen stoppede med arbejdet for koncernen, da han sidste år blev udnævnt til politisk ordfører for Venstre og afviser blankt at have udført lobbyarbejde.

Sjælsø-direktøren fortæller samtidig til Berlingske Business, at valget af Troels Lund Poulsen var tilfældigt, men at han i dag er glad for at have en god kontakt på Christiansborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094